Erindring af Tove Ditlevsen: analyse, temaer og fortolkning

“Erindring” er et af de digte, hvor Tove Ditlevsen med få, præcise streger tegner et lysende barndomsminde frem midt i en ellers hård opvækst. Digtet står i Den hemmelige rude (1961) og viser, hvordan hukommelsen (selektiv og sanselig) kan være en slags trøst og overlevelsesstrategi.

Kort overblik: hvad “Erindring” handler om

I “Erindring” genkalder det lyriske jeg en søndagsudflugt med sine forældre til Søndermarken. Det er et enkelt motiv: porten ind til parken, lys og luft, duft af græs, små måltider og det at gå sammen. Netop fordi resten af barndommen antydes som alt andet end lykkelig, får netop denne dag ekstra vægt i digtet. Erindringen står sanseligt og varmt, som et frirum gemt i hukommelsen.

“Min mor og far var glade.”
“Og det var søndag.”

Søndermarken og søndagen som barndommens frirum

Søndermarken er den konkrete scene, men også et symbolsk rum. Som københavnsk park på grænsen til Frederiksberg (ved Frederiksberg Slot og overfor Frederiksberg Have) bliver den et åbent landskab for et sjældent fælles lykkeøjeblik i familien. Porten, græsset og lyset bliver anløbspunkter for jegets erfaringsverden.

“Hun åbnede Søndermarkens tremmedør…”

Søndagen – fridag og rytmebrud – understreger pausen fra hverdagen: en anderledes dag, hvor forældrene er glade, og barnet mærker sig selv i bevægelse og fællesskab.

Form og komposition

Fem strofer, fast rim og rytme

Digtet er et lyrisk digt i fast form. Det består af fem strofer med ensartet opbygning og regelmæssig rim- og rytmestruktur. Den stramme komposition giver ro og musikalsk fremdrift, der spejler den stille glæde i mindet. Den faste form rammesætter følelsen, så det private bliver genkendeligt for læseren.

Fra datid til nutid: hvordan mindet virker i jeget

Et af digtets stærke greb er skiftet fra datid til nutid undervejs. Det, der var, bliver nærværende: jeget er der næsten igen – i lyset, i duften, i forældrenes stemmer. Den grammatiske bevægelse viser, hvordan erindring ikke bare beskrives; den gen-opleves som en stille varme midt i et voksent perspektiv.

Sprog og billeder

Sanselige detaljer: duft, lys og bevægelser

Ditlevsen bruger konkrete sanseord. Et par af digtets linjer (korte her) viser det komprimerede nærvær:

“En lykke steg fra græssets skarpe duft…”
“…øl og sodavand og æggemad.”

Bemærk hvor hverdagslige ordene er: græs, øl, sodavand, æggemad. De forædles af konteksten – søndagen, parken, sammenheden – og bliver poesi. De korte verber (åbne, gå, le) giver bevægelse uden patos, og rytmen understøtter en rolig, svajende erindringsstrøm.

Symboler: forældre, porten og den lyse dag

Forældrene fungerer som varme skikkelser, ikke psykologiske portrætter; de er symboler for tryghed og tilhørsforhold, som ellers var skrøbeligt i jegets barndom. Porten bliver et overgangssymbol: fra trang hverdag til åben park – fra mørke til lys. Dagen er lyst skrevet frem, som modbillede til barndommens skygger.

Temaer og fortolkning

Barndom vs. voksenblik: selektiv hukommelse

Digtet er skrevet fra et voksenblik, der husker tilbage. Jeget fremhæver ét minde – ikke for at fortrænge resten, men for at overleve med en indre ressource. Dette svarer til en bredere Ditlevsen-tone, hvor tabt lykke ofte kan genfindes i mindet, om end kortvarigt. Erindringens funktion er psykisk orden: at samle det, der gør ondt, omkring noget lyst og håndgribeligt.

Trøst og overlevelse: hvorfor netop dette minde?

Hvorfor netop Søndermarkens søndag? Fordi det er et fælles øjeblik uden krav: forældre og barn går sidelæns ind i bare at være. Kroppen husker det enkle: duften af græs, små måltider, lyden af latter. Erindringen bliver en indre opsparing af varme, som jeget kan levere tilbage til sig selv i mørkere stunder. Det passer med, at Ditlevsens digtning ofte kredser om melankoli, hvor glimt af lykke kan kaldes frem i poesiens form.

Kontekst: Den hemmelige rude (1961) og Ditlevsens forfatterskab

Den hemmelige rude udkom første gang i 1961 hos Gyldendal og samler en række digte, hvor erindring og depression er blandt de centrale motiver. “Erindring” indgår som et af samlingens tekster og kan lånes via bibliotek.dk. Samlingen ligger i forlængelse af Ditlevsens lyriske tradition, hvor rim og regularitet ofte kombineres med moderne erfaringer.

Faktaboks: Udgivelsesår: 1961 | Forlag: Gyldendal | Form: traditionelt rimdigt (fem strofer) | Motiver: erindring, barndom, melankoli.

Som forfatter beskrives Ditlevsen ofte med en sørgmodig, præcis stemme, der bevæger sig mellem selvbiografi og fiktion og tematiserer angst, smerte og sårbarhed – men også humor og klarhed. Det sætter “Erindring” ind i en bredere poetik, hvor tab og trøst er i konstant dialog.

Placering i forfatterskabet og forbindelser til andre digte

Læst sammen med digte fra fx Pigesind og Kvindesind ses en konsekvent optagethed af kvindeliv, barndommens ar og hukommelsens arbejde. “Erindring” står som en koncentreret kerne: en dag, en park, en lykke – og en form, der holder følelsen i balance.

Fra digt til sang

Tove Ditlevsens digte har levet videre i musikken, hvor især Anne Linnet har fortolket dem. Hendes version af “Erindring” har bragt digtet ud til nye generationer via radio, streaming og koncertscenen. Musikken fremhæver digtets rytmiske ro og lyse melankoli, hvilket gør temaet om hukommelsens trøst endnu mere tilgængeligt.

Centrale citater (meget korte) og hvad de gør

• “Min mor og far var glade.” – Etablerer stemning og familiefokus fra første færd.
• “Og det var søndag.” – Tidsmarkør og rytmebrud; signal om frirum.
• “Hun åbnede Søndermarkens tremmedør…” – Overgang fra by til park, fra trang til rum.
• “En lykke steg fra græssets skarpe duft…” – Sanselig forankring; lykken erfares i kroppen.

Perspektivering og nyere læsninger

“Erindring” kan læses sammen med andre danske erindringstekster – men adskiller sig ved sin nøgterne mildhed: ingen nostalgi-overdrivelser, men klar, sanselig optegning. I Ditlevsens forfatterskab spiller erindring ofte rollen som tilbagekaldt lykke, der kan genfindes i spor – aldrig som flugt, men som nødvendig lindring. Det passer med karakteristikken af hendes melankolske tone, hvor tabt lykke lader sig genkalde i mindet.

FAQ om “Erindring” (hurtigt svar)

Hvor stammer digtet fra?
Fra digtsamlingen Den hemmelige rude, udgivet 1961 hos Gyldendal.

Hvad handler “Erindring” om – kort?
Om et lykkeligt barndomsminde: en søndagsudflugt til Søndermarken med forældrene – i kontrast til en ellers svær barndom.

Hvordan er digtet bygget op?
Som et lyrisk digt i traditionel, fast form med fem strofer og regelmæssig rytme.

Findes der musikalske versioner?
Ja, blandt andet en fortolkning af Anne Linnet, som viderefører digtets tone.

Hvor ligger Søndermarken?
I Frederiksberg/København, over for Frederiksberg Have og med Cisternerne under græsset.

Konklusion

“Erindring” er lille i omfang, men stor i efterklang. Ditlevsen viser, at hukommelsen kan være et hjem: en port, der kan åbnes, når livet bliver smalt. Med fem stramme strofer, sanselighed og musikalsk ro hæver digtet hverdagens minde til poesi – og inviterer os til at genfinde egne lyspunkter. Læs det i Den hemmelige rude, og – hvis du vil høre rytmen – lyt til en musikalsk fortolkning bagefter.

Du kan også være interesseret i:Tove Ditlevsens kærlighedsdigte: temaer, citater og læsninger af “Så tag mit hjerte” og “Sig ja”Bryllupsdigt af Tove Ditlevsen: Sådan bruger du “Så tag mit hjerte” til vielsenBarndommens gade (digt) af Tove Ditlevsen: Analyse, tema og betydningTove Ditlevsen: “Blinkende lygter” – digte, temaer og en nærlæst analyseTove Ditlevsen: “Sorg” — digt, analyse og betydning